Hvad er finansiel leasing?
Finansiel leasing er i sig selv forholdsvist simpelt at forstå. Finansiel leasing har sin eksistens i muligheden for at betale forholdsmæssig afgift – også kendt som periodeafgift. Det betyder, at man i stedet for at betale den fulde registreringsafgift ved indregistrering af bilen, betaler en procentdel af afgiften månedvis.
Finansiel leasing er attraktivt, da det giver dig en række fordele som bilejer. Det giver dig blandt andet muligheden for at sætte dig bag rattet i din drømmebil til en brøkdel af bilens pris.
Kapitalbindingen i bilen er nemlig kun omkring 15 procent af bilens pris, vel og mærke eksklusiv afgift. Læs mere om fordelene ved finansiel leasing ved at trykke herunder.
Privatleasing er gennem de senere år blevet meget populært på det danske bilmarked, og mange vælger de store fordele, der er, ved at lease bilen frem for at købe den. En af de mest betydelige fordele er den tryghed, det giver at kende udgifterne til bilen, fordi du betaler en fast månedlig ydelse.
Fleksibilitet er der også i muligheden for at få en relativ kort leasingperiode. Det betyder med andre ord, at du kan skifte bil, når din livssituation ændrer sig. Det kan være, at I får børn og har brug for en større bil, eller børnene bliver større, og I ønsker at have to biler. Med privatleasing tilbyder Ramsbæk & Andersen både en fleksibel og en sikker, nem løsning.
Hvis du ønsker det, kan vi koble din ydelse på leasing med forsikring, så du aldrig oplever uventede udgifter til reparationer, der ikke er dækket af kaskoforsikringen. Så kan både du, ægtefællen og børnene trygt trille ud på vejene.
Erhvervsleasing fungerer på nøjagtigt samme måde som finansiel leasing. Den eneste væsentlige forskel er, at virksomheden betaler udgifterne, der er forbundet med leasingen.
Erhvervsleasing af brugte biler frigiver likviditet, så du kan bruge ressourcerne på andre investeringer i dit firma. Der er samme store fleksibilitet ved erhvervsleasing, hvis du ønsker at udskifte din bil.
Hvis du ønsker at benytte den erhvervsleasede bil til privat kørsel, skal du beskattes efter reglerne om fri bil.
Du skal overveje splitleasing, hvis du har en lækker firmabil, du også gerne vil bruge lidt til privat kørsel. Med splitleasing deler – eller splitter – du og virksomheden leasingaftalen mellem jer. Når du vælger at splitlease, slipper du for beskatning af fri bil, og du skal kun betale, når du bruger bilen privat.
Hvis du fx bruger bilen 80% af tiden til erhvervskørsel og 20% til privatkørsel, skal du kun betale 20% af bilens driftsomkostninger inkl. den månedlige ydelse.
Ramsbæk & Andersen rådgiver jer gerne om splitleasing, så I kan vurdere, om det er den rigtige løsning for jer. Vi kigger på bilens pris, kørte antal kilometer pr. år og fordelingen af kørslen mellem privat kørsel og erhvervskørsel.
Med sæsonleasing kan du køre sportsvogn om sommeren og sætte dig ind i en stabil firehjulstrækker, når det sner. Fordelen ligger i, at du kun skal betale registreringsafgift for de måneder, hvor bilen aktivt benyttes. Sæsonleasing betyder at du kan køre med stil og optimal køreglæde – hele året rundt! Mange drømmer om denne form for finansiel leasing, som bliver stadig stiger i popularitet blandt danskerne.